Dating gifte Odense

Samtidig var han tvunget til at holde en stående hær under indtryk af truslen fra Christian II og for, at "man altid kunne være almuen mægtig".For at få penge i kassen måtte han udskrive skatter, hvilket var upopulært blandt bønderne og førte til uro.

august 1490 en deling af landene: i den gottorpske og segebergske del, dog således, at der tillagdes hver del spredte besiddelser i begge lande, og at højheden over ridderskab og prælater blev hos begge fyrster i forening, hvorved man mente at redde Ribe-Overenskomsten af 1460 om landenes udelelighed.

Som yngre broder fik Frederik ret til at vælge først og valgte den gottorpske del med hovedsæde på Gottorp Slot.

Hertug Frederik blev bragt til hertugdømmerne og opdroges her under sin moders formynderskab; til lærer havde han holsteneren Enevold Sovenbroder, provst ved Slesvig Domkirke.

Først efter at han var blevet myndig, foretoges den 10.

Rent grebne ud af luften var disse krav ikke, omend de navnlig for Norges vedkommende var i høj grad overdrevne; i unionstraktaten i Bergen 1450 var nemlig udtrykkelig udtalt, at de af kongernes børn, der ikke opnåede kongeværdigheden, skulle forsørges i hvert af rigerne på tilbørlig måde.

En sådan forsørgelse opnåede Frederik imidlertid ikke: for Danmarks vedkommende blev hans fordringer afvist på en af alle stænder sammensat rigsdag i Kalundborg, der fastslog Danmarks udelelighed ifølge dets stilling som valgrige (21. Der var således tidligt en personlig strid mellem de to brødre.Christian II viste sig som en meget virksom konge med lyst til store foretagender, men springende og urolig.Hans fremfusende og egenrådige fremfærd gjorde, at han blev mere og mere upopulær.Nogen udsigt til kongeværdigheden havde han ikke, da hans ældre broder Hans for længst var udset til konge.I 1481 døde Christian 1., og dronning Dorothea ønskede, at både Hans og Frederik skulle tilgodeses, og helst sådan at Frederik fik hertugdømmerne Slesvig og Holsten.I hertugdømmerne, der stod som en politisk enhed over for kongeriget, havde han derimod friere hænder, og han støttede sig til sine kraftige holstenske råder, Johan Rantzau og Melchior Rantzau, kansler Utenhof og flere andre.